Indicierne for, at Johannes Kepler myrdede Tycho Brahe, er meget tynde – det var sandsynligvis Tychos eget universallægemiddel, der kostede hans liv
I 1601 blev den store danske astronom Tycho Brahe forgivet af sin elev Johannes Kepler. Motiv: Kepler ønskede at overtage Tycho Brahes stilling som kejserlig matematiker i Prag, og han havde i sit arbejde brug for Tycho Brahes meget nøjagtige målinger af planeters og stjerners bevægelse.
Sådan hedder det i en bog “Heavenly Intrique” (Den himmelske intrige), som udkom for et par år siden. Den var skrevet af to engelske journalister, som fantaserede over Tycho Brahes død og Johannes Keplers mulige andel i samme. Ikke mange Tycho Brahe-eksperter her i landet såvel som i Skåne tror på teorien, selv om renæssancen var en blodig periode, hvor menneskeliv næppe blev vurderet særlig højt.
Men hvad var det så, der skete, da Tycho Brahe døde? Den 13. oktober 1601 var Tycho til middag hos en af sine gode venner, Peter Vok von Rosenberg. Han blev syg under middagen. Ifølge en gammel myte, som er blevet troet helt op til vore dage, skulle han lade vandet, men han fandt det uhøfligt at forlade bordet. Da han endeligt forlod bordet, kunne han ikke længere lade vandet, og hans blære sprængtes.
Det er meget usandsynligt. Det er rigtigt, at han ikke kunne lade vandet, men blæren er svær at sprænge. Det er den alt for elastisk og stærk til. Faktisk anvender man f.eks. svineblærer til at fremstille trommeskind.
Vi har tre samtidige beretninger om hans sygdom. En tysk doktor, der er på besøg i Prag, beretter, at Tycho Brahe er død af en blæresten. Da Tychos grav blev åbnet i 1901 under restaurering af Teyn Kirke i Prag, blev Tychos skelet undersøgt, men man fandt ikke rester af nogen blæresten.
Johannes Kepler fortæller, at Tycho havde sat sig til bords uden at lade vandet forinden. Til sidst kan han ikke, og efter fem nætter får han blodig urin og frygtelige smerter. Samtidigt lider han af søvnløshed, høj feber og undertiden også vildelse.
En tredje beretning stammer fra hans gode ven, medicineren Johannes Jessenius, der holder mindetalen over Tycho i Teyn kirke. Her kommer han også ind på sygdommen, og siger bl.a. om de første symptomer: “Herefter fulgte urinretention (dvs. manglende evne til at tømme blæren) og heftige smerter, hvorved blodet blev tiltrukket og fremkaldte en blærebetændelse med ledsagende kontinuerlig feber. Af denne opstod en ganske let vildelse”. Senere siger han: “Denne tilstand har jeg beskrevet ret udførligt i den hensigt, at der ikke skal blive øvet vold mod sandheden ved ganske uvedkommende opdigtning”. Der er ingen tvivl om, at han her på forhånd søger at dementere eventuelle rygter om mord.
Da Tychos grav blev åbnet i 1901 under restaurering af Teyn kirke, fjernede man noget af hans skæghår. I 1991 fik den nys udnævnte danske ambassadør i Prag overrakt en gave, der bl.a. indeholdt skæghår fra Tycho. Gaven kom fra det tjekkiske nationalmuseum.
Hjemme i Danmark tog den daværende direktør for Ole Rømer Museet, Claus Thykier og lederen af Retsmedicinsk Institut, Bent Kæmpe initiativ til at undersøge skægget for indhold af gift. De fandt hurtigt, at skægget indeholdt temmelig store mængder af kviksølv, så en forgiftning kunne bestemt ikke udelukkes.
Senere bliver der foretaget analyser på Lunds Universitet, hvor man påviser, at kviksølvkoncentrationen er meget højere ved hårrødderne end ved hårspidserne. Det tyder på, at Tycho kort tid før sin død har indtaget ret store mængder kviksølv. Lunds Universitet mener tilmed at kunne vise, at han har indtaget kviksølv i to omgange, den sidste gang dagen før sin død, hvor kviksølv skulle være indtaget sammen med mælk.
Tyndbenede indicier
Hvad bygger så de to journalister deres påstande på? For det første er der tale om en forgiftning, og for det andet har Kepler et godt motiv. Han vil meget gerne have fat på Tychos observationer, og af økonomiske grunde har han heller ikke noget imod at blive Tychos efterfølger som kejserlig matematiker. Hertil kommer, at journalisterne sætter spørgsmålstegn ved Keplers menneskelige egenskaber, og lægger vægt på, at han har haft uoverensstemmelser med Tycho. Ifølge journalisterne virker det også usandsynligt, at Tycho i en alder af kun 54 år skulle få gammelmandssygdommen forstørret prostata. En sådan udvikler sig ifølge journalisterne langsomt og gradvist og optræder ikke som en akut lidelse.
Det er ifølge mine oplysninger ikke helt rigtig. Tværtimod kan det akut forekomme efter en god middag med rødvine. Journalisterne fortæller også om Tychos gode helbred. Andre samtidige fortæller, at han virker træt og udslidt.
Indicierne forekommer noget tyndbenet, og en domstol vil nok afgøre, at der skulle nogle mere vægtige til for at dømme den anklagede. Keplers eventuelle motiv er tvivlsom. Han har mødt kejseren for første gang i måneden før Tychos død. Det forekommer letsindigt at satse på, at kejseren som en selvfølge vil udnævne ham som Tychos efterfølger. I øvrigt har han lige fået at vide, at han sammen med Tycho skal være med til at udarbejde et katalog over Tycho Brahes observationer. Så han er allerede garanteret adgang til observationerne.
Symptomerne på Tychos sygdom passer langt bedre med en prostataforsnævring. I dag ville man aflaste urinblæren ved gennem penis at føre en kanyle, så urinen kan slippe ud. Det kunne man også på Tychos tid. Det var den gang barberen, den såkaldte bartskærer, som udførte operationen. Barberen var datidens kirurg. Det skete uden bedøvelse, og det har været et yderst ubehageligt indgreb.
Men Tycho var jo i den heldige eller uheldige situation, at han havde udviklet sine egne lægemidler og deriblandt også et universalmiddel mod alle sygdomme. Det bestod i virkeligheden af tre forskellige lægemidler, der skulle indtages samtidigt. Et af midlerne indeholdt kviksølv, som man på den tid tilskrev en livgivende virkning, hvis det blev doseret i begrænsede mængder. Så i stedet for at underkaste sig den smertefulde behandling hos barberen, har Tycho valgt at indtage sit eget universalmiddel.
Hans første symptomer passer fuldstændigt med prostataforstørrelse. Hvis han skulle have indtaget kviksølv, som man typisk ville give i form af kviksølvklorid opløst i mælk, ville symptomerne i stedet være brændende metalsmag, opkastninger, hvorefter følger mavesmerter med diarré og senere krampe. Herefter urinstop og urinforgiftning, indtil patienten efter 8-12 dage er afgået ved døden. Alt dette passer til gengæld ikke på Tychos første symptomer.
Så min teori er, at Tycho får en prostataforstørrelse, han forsøger at helbrede sig selv ved at indtage sit universalmiddel, og da det ikke virker, indtager han i løbet af nogle dage yderligere en dosis. Han dør af prostatasygdommen godt hjulpet på vej af en kviksølvforgiftning.
Et af journalisternes argumenter er, at Tycho fremstiller sit eget lægemiddel med kviksølv, hvor han i sit laboratorium først arbejder med mellemproduktet mercurichlorid, ud fra hvilket han producerer rent kviksølv. Mercurichlorid, også kaldet sublimat, er meget giftig, og en morder, der færdes på Tychos laboratorium, vil have nem adgang til giften. Hvis den indtages i mælk, vil mælken tilmed dække over giftens ubehagelige smag. At have nem adgang til en gift, er dog ikke det samme som at blive giftmorder.
Kepler er efter min opfattelse ikke morder. Det ville også være et ufatteligt hykleri, hvis han skulle myrde en person, som han hele livet igennem nærede den største beundring for. Men til syvende og sidst er det selvfølgelig svært at forholde sig til mordanklager, der går 400 år tilbage. Kepler er en spændende person, som fik stor betydning for udviklingen af naturvidenskaberne. Hele sit liv beundrede han Tycho Brahe. Han skriver bl.a: “Astronomiens reformation i 1564 blev besluttet og påbegyndt af astronomiens Phønix, Tycho Brahe”. Det var dette år den unge Tycho var på studiebesøg på universitetet i Leipzig, hvor han fik sin store interesse for astronomi. I et andet af hans mange breve hedder det: “Lad os alle tie og lytte til Tycho, som har helliget 35 år af sit liv til observationer”.
En alsidig begavelse med stærke meninger
Tycho Brahe og Johannes Kepler er vidt forskellige. Det samme er deres baggrund. Tycho kommer fra en rig adelsfamilie, og hans aner har haft betydningsfulde poster i rigets styrende forsamlinger. Han er vant til at færdes i de højere sociale lag, og penge har han stort set aldrig manglet. Kepler derimod er en fattigrøv, hvis familiemæssige baggrund han ikke selv er stolt af.
Kepler har stærke meninger om alt og alle. Det gælder såmænd også ham selv. Som 26-årig beskriver han sin egen natur i tredje person: “Han har en hundelignende natur. Han søger anerkendelse fra alle, han er afhængig af alle om alting, han vil tjene dem med deres ønsker, han bliver ikke vred, når de bebrejder ham noget, og han ønsker kun, at de igen skal bryde sig om ham”.
Der skal vist en professionel psykolog til at vurdere hans barske form fra selvkarakteristik.
Han er genial, men nok også en smule småskør, han har megen fantasi, og han er utrolig kreativ. Mest kendt er han for opstilling af de tre keplerske love om planeternes bevægelse. Tychos Brahes utroligt nøjagtige målinger var forudsætningen for hans arbejde. Det er hans love Newton et halvt århundrede senere bruger til at udvikle sine bevægelseslove og sin gravitationslov.
Kepler opfinder en kikkert, der er langt bedre end den kikkert hans samtidige, Galilei, har konstrueret.
I 1604 beskriver han en supernova svarende til Tycho Brahes fra 1572. Siden hen har vi ikke observeret supernovaer i vores mælkevej. Han fastlægger tidspunktet for Kristus fødsel til at være 4-5 år før vor tidsregning, noget som flere eksperter har givet ham ret i. I et lille skrift beretter han om, hvorfor snekrystaller er hexagonale, og han udarbejder et stort værk om optik såvel som en bog om anvendelse af logaritmer i astronomien. Og så er han i modsætning til Tycho Brahe en svoren tilhænger af den kopernikanske teori om Jorden, der bevæger sig rundt om Solen. Han er virkelig en alsidig begavelse.
Han er åbenmundet, undertiden alt for åbenmundet, han er stærkt troende og uanset hvilken pression han møder, holder han fast ved sin tro, på den anden side er han på det religiøse område tolerant over for anderledes troende. En gang siger han: “Calvinister er da også vore brødre i Kristus”. Det bliver taget fortrydeligt op, og en luthersk præst nægter derfor at give ham den hellige nadver.
På sit dødsleje fortæller han en præst, at han altid har forsøgt at forlige katolikker og protestanter, præsten irettesætter ham, det er det samme som at forlige Satan og Kristus. Sådan havde beslægtede religioner det også den gang med hinanden.
